Sådan laver jeg håndlavet papir fra genbrug.
Med justeringer i pulp, tykkelse, tørring og pres.
Målet er brugbare ark – ikke perfekte.
1. Papiret jeg starter med
Jeg starter næsten altid med genbrugspapir.
Fejlprint, breve, kontorpapir, tegnepapir – det, jeg har.
Papirets kvalitet her betyder noget for det færdige ark.
Tegne- og trykpapir giver stærkere fibre.
Almindeligt kontorpapir giver et mere neutralt resultat.
Jeg blander ofte flere typer.
Ikke for perfektion – men for brugbarhed.
Inden papiret ryger i blenderen, skal fibrene have tid.
Jeg lægger det i blød i vand, så det bliver lettere at arbejde med.
Nogle papirtyper klarer sig på et par timer.
Andre får lov at stå natten over.
Det gør en forskel senere.
2. Fra papir til pulp
Papiret lægges i blød.
Nogle gange et par timer, andre gange natten over.
Derefter blender jeg det med vand, til det bliver en jævn pulp.
Ikke for tynd. Ikke for grov.
Hvis jeg vil have farve i papiret, gør jeg det her.
Enten ved at blande farvet papir i – eller ved at tilsætte farve direkte i blenderen.
(Blenderen bruges ikke til mad bagefter.)
3. Karret og arkdannelsen
Pulpen hældes i et kar med vand.
Her justerer jeg tykkelsen.
• Mere pulp = tykkere papir
• Mere vand = tyndere papir
Formen dyppes ned, løftes op og holdes vandret.
En let bevægelse hjælper fibrene med at fordele sig.
Det er her, papiret bliver til et ark.
4. Overførsel til stof
Det våde ark skal over på noget sugende.
Jeg bruger stofstykker – typisk bomuld.
Jeg lægger formen ned mod stoffet
og løfter den roligt væk.
Jeg presser vandet ud, før jeg løfter formen.
Så slipper papiret roligt og bliver liggende.
Papiret bliver liggende på stoffet.
Det gør det nemt at håndtere og tørre.
Hvis man ikke har stof:
- filt
- viskestykker
- glatte håndklæder
- køkkenrulle i lag kan også bruges.
Papiret får struktur fra stoffet
5. Tørring, strygning og pres
Jeg lader papiret sidde på stoffet
og hænger det op med klemmer på et tørrestativ.
Når papiret er næsten tørt, stryger jeg det.
Derefter lægger jeg det i pres – typisk mellem tunge bøger.
Det giver flade, brugbare ark,
uden at fjerne al struktur.
Hvis man ikke har strygejern:
- længere tid i pres
- gentaget pres over flere dage
- eller acceptere mere struktur
6. Færdige ark og opbevaring
Når papiret er helt tørt og presset,
ryger det i bunker eller mapper.
Jeg sorterer ikke meget.
Jeg kan se og mærke forskel.
Noget bliver brugt med det samme.
Noget bliver liggende, til det passer ind i noget andet.
7. Rester og gentagelse
Pulprester smider jeg ikke ud.
Jeg hælder pulpen i en nylonstrømpe (stocking)
og presser vandet ud.
Pulpen tørres med adgang til luft
og gemmes til senere.
Når jeg skal bruge den igen,
bløder jeg den bare op og blender kort.
Farver og blandinger, der virker, gentager jeg.
Fejl bliver ofte materiale.
8. Inklusioner og design (oplæg)
Nogle gange stopper processen her.
Andre gange starter designet allerede i pulpen.
Blomster, blade, tråd, papirfragmenter, bladmetal.
Alt kan tilsættes, mens papiret formes.
Det ændrer både udtryk og brug.
Og det er et helt emne for sig.
Afrunding
Jeg laver ikke papir for at lære processen.
Jeg laver det, fordi jeg bruger det.
Ved at justere undervejs
kan jeg lave papir, der passer til det, jeg arbejder med.
Og det gør hele forskellen.